Nyheder

Herunder seneste nyheder i omvendt kronologisk rækkefølge:

2025:
04.05: Beskyttelsen af MAT+ bag koder er i dag ændret – men forhåbentlig ikke på en sådan måde, at brugerne bemærker dette. Rent teknisk er vi gået over til at bruge et andet plugin til styring af brugeradgangen på flere niveauer til portalens materiale.
Skulle man alligevel opleve, at man ikke kan logge på, som man plejer, så kan man henvende sig ved kontaktformularen (i menuen til højre) og her vælge: Anmeldelse af fejl på MAT+

20.04: Nyheder og ændringer, der vedrører MAT+, vil efter denne dato kun kunne læses her på hjemmesiden for MAT+ i dette nye menupunkt – og ikke mere på Facebook.
Nedlukningen af Facebook-siden skal i første omgang ses som en følge af minimal brug af siden sammenholdt med en stigende mængde af uønskede reklamer, der er lagt på siden af Facebooks ejer, Meta – på trods af, at vi har frabedt os reklamer, for det meste irrelevante.

28.02: Så er vi blevet færdige med at gennemgå alle 32 mundtlige prøveforlæg, således at de alle (i de opgaver, hvor det er relevant) er opdateret med..
… aktuelle valutakurser
… aktuelle priser på de forskellige varer
… aktuelle regler
… aktuelle data (trafiktal, besøgstal, befolkningstal, meteorologiske data)
Endvidere er der revideret i formuleringer, hvor det har betydet, at det har været uklart for eleverne, hvordan de har skullet gribe opgaven an.

20.01: Så er vi færdige med en gennemgang af samtlige skriftlige opgaver, hvilket har betydet…
at opgaverne er opdateret til 2024/25-niveau
– at priser på varer, valutakurser, befolkningstal mm. er opdateret til 2024-niveau
– at opgaver, der er uaktuelle, er fjernet og erstattet af nye opgaver, der er tidsmæssigt korrekte
– at småfejl, herunder slåfejl, er rettet
– at store tal er blevet mere læsevenlige, idet der er indføjet en lille tusinder-adskillelse
– at facits er rettet i henhold til de nye, opdaterede opgaver
Opgaverne vil blive offentliggjort pr. 1.7.25, således at man som lærer ikke skal til at ændre i undervisningen for den resterende del af året.